Foredrag om vaccination og Titertest v/ dyrlæge Lise Bang Hansen

299,00

OBS. Foredraget er aflyst grundet Covid-19.

Tirsdag d. 29. september.

Foredrag v/ dyrlæge Lise Bang Hansen om vaccination & Titertest.

Foredraget afholdes i Blommenslyst på Fyn hos Ofelia Gårdbutik, tæt på den fynske motorvej.

Læs mere om foredraget og forholdsregler i den øvrige tekst.

Lager: Ikke på lager
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Læs venligst hele teksten..

Foredrag v/ dyrlæge Lise Bang Hansen om:

Vaccination & Titertest.

Tirsdag d. 29. september kl. 18.30.

Obs. Der er begrænsede antal pladser og sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 15/9!

Dette arrangement var i første omgang planlagt til d. 18. marts, dernæst flyttet til d. 28. april, og nu prøver vi så, om det kan afholdes i den ændrede verden, vi er landet i. Der vil desværre være plads til betydeligt færre end først planlagt, da vi naturligvis vægter sikkerheden højest. Vi spritter af, og der er mulighed for to tomme stole mellem hver deltager. Det betyder så også, at der ikke længere vil være plads til alle, der på Facebook tilkendegav, at de ville komme eller havde interesse i det oprindelige arrangement. Dernæst også en prisændring, bortset fra dem, der allerede har sikret sig en billet.

Da vi er usikre på, om der overhovedet stadig er stemning for at mødes fysisk, vil arrangementet blive endeligt aflyst pga. Corona, hvis der ikke er udsolgt 2 uger før - dvs. tirsdag d. 15. september. Så hvis du stadig har lyst til at mødes for at snakke om hunde, vaccinationer og Titertest, så skynd dig at bestille din billet!

 

Foredraget afholdes i Blommenslyst på Fyn hos Ofelia Gårdbutik,

Middelfartvej 510, tæt på den fynske motorvej.

De seneste år er der sket store forandringer i forhold til hundes vaccinationsprogram og ”den årlige vaccination.” Men hvad er ændret og hvorfor? Vaccinerer vi vores hunde unødigt, hvis den i forvejen er dækket af sine vacciner?

Lise Bang Hansen vil gennemgå den nyeste forskning og de nyeste anbefalinger om vaccination af hunde – hvornår, hvor ofte og imod hvilke sygdomme? Herunder også brugen af Titertest – dyrlægernes nye revolutionerende redskab. Ved du, hvad det betyder, at både DKK og DCH accepterer Titertest i stedet for vaccinationsattester?  

Lise Bang Hansen er dyrlæge og forfatter til bogen:

”Giv din hund og kat et sundt liv.”

Der kan købes vand/sodavand undervejs og i pausen og efter foredraget vil der være mulighed for at shoppe foder, godbidder, aktiveringslegetøj og natur-snacks i butikken. Der er 10 % foredrags-rabat!

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: