UDSAT, ny dato følger! Foredrag i Blommenslyst: Kom og hør om den nye danske uddannelse: Naturpleje-hundefører.
OBS: Foredraget har en tilmelding på min. 10 deltagere.
Foredrag v/ Jette & Hans Hedelund fra “Naturplejehunde.dk” søndag d. 28. juli kl. 13 - ca. kl. 15.
Sted: Ofelia Gårdbutik & Hundeskole, Middelfartvej 510, Blommenslyst (tæt på Odense V/motorvej.)
Foredraget vil omhandle information om uddannelsen til Naturplejehundefører, som er en ny uddannelses-mulighed i DK. (www.naturplejehunde.dk)
Jette & Hans fra HedelundHunde har taget uddannelsen som Conservation Detection Dog Handlers og tilbyder nu uddannelse til alle, der kan tænke sig at bidrage til at bevare biodiversiteten og den hjemmehørende danske bestand af dyr og planter. En Naturplejehund er en specialtrænet hund, som kan hjælpe i arbejdet med at kortlægge omfanget (eller fraværet) af dyr, planter eller svampe, eksempelvis ifm. arbejdet med VVM-redegørelser (også benævnt Miljøkonsekvensvurderinger), Post Construction Surveys eller videnskabelige undersøgelser af truede arter.
Læs mere: ↓
Uddannelsen er målrettet hundeejere, der f.eks har erfaring med specialsøgshunde, dyrket hundesport/søg, nosework eller lignende, men er ikke noget krav.
Uddannelsen som Naturplejehund foregår ikke kun i skoven, ved åløb eller på enge. En Naturplejehund skal kunne søge efter dyre-, plante- eller svampearter i alle miljøer, - også bynære områder samt ved anlægsarbejder
Desuden skal en Naturplejehund effektivt kunne afsøge køretøjer, som kan fungere som en utilsigtet spredningsvej eksempelvis rester af invasive ikke-hjemmehørende plantearter, som har sat sig i dæk, hjulkasser eller undervogn på et køretøj, der har kørt i et område med disse planter.
Første hold på uddannelsen startede i marts i år. Uddannelsen varer 5 1/2 måned og afsluttes med en certificering. HedelundHunde arbejder sammen med Kryus Canine Ltd i England og har tilpasset den britiske uddannelse til danske forhold.
Uddannelsen som Naturplejehundefører omfatter bl.a. grundig teoretisk og praktisk undervisning om læringsprincipper, lovgivning vedr. dyrevelfærd, miljø, sikkerhed på arbejdspladsen mv, samt førstehjælp til hunde, GIS, planlægning og udførelse af søg, registrering og håndtering af fund, færtvandring, markeringstræning, biokontaminering og naturpleje.
Har du lyst til at vide mere om Naturplejehunde og måske selv deltage på næste uddannelseshold, så book din billet på www.hundmedhjertet.dk
Billetprisen inkluderer kaffe/kage.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.